Logo Logo
FAG

Nyhedsbrev

Klik her for at tilmelde dig.

 

 

Følg os på:

Facebook LinkedIn

Ensidigt gentagent arbejde

VEJLEDNING OM ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE I KØKKENER

 

INDLEDNING

Branchesikkerhedsrådet har udarbejdet denne vejledning for at inspirere restaurations- og storkøkkener (herefter kaldet køkkener) til at formindske gener og helbredsskader fra ensidigt gentaget arbejde. Branchesikkerhedsrådet finder, at jobrotation og jobberigelse kan medvirke til at skabe gode jobs i køkkenet. Branchesikkerhedsrådet er af den overbevisning, at ved at indføre jobrotation og jobberigelse i køkkenerne kan såvel kvalitet som produktivitet og livskvalitet for de ansatte forbedres. Branchesikkerhedsrådet opfordrer ledelse, arbejdsledere, de ansatte, sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget til positivt at medvirke til afhjælpning af gener fra ensidigt gentaget arbejde på såvel kort som længere sigt. Branchesikkerhedsrådets vejledning er udarbejdet i overensstemmelse med Arbejdsmiljørådets handlingsplan mod ensidigt, gentaget og monotont arbejde, og vil således være et af de initiativer, der er med til at udfylde planen. I henhold til handlingsplanen indledes indsatsen mod det monotone arbejde i oktober 1994, og dette emne vil derfor blive behandlet ved en senere lejlighed. Branchesikkerhedsrådet vil løbende beskæftige sig med ensidigt gentaget arbejde, og vil også løbende være virksomhederne behjælpelige hermed. Branchesikkerhedsrådet er pålagt at udarbejde status over arbejdet med minimering af ensidigt gentaget arbejde, og vil således også følge med i virksomhedernes aktiviteter. Branchesikkerhedsrådet vil løbende, som dette bliver aktuelt, udarbejde yderligere materiale omkring ensidigt gentaget arbejde til brug i virksomhedernes sikkerheds- og samarbejdsorganisation. Vejledningen har været til høring i Arbejdstilsynet og bemærkningerne herfra er blevet indarbejdet.

 

ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE

Der er ingen helt klar definition af ensidigt gentaget arbejde. Der er mange faktorer, der spiller ind, både i arbejdet, i arbejdets tilrettelæggelse og i de ansattes personlige forhold. Ensidigt gentaget arbejde kan give eller forværre en række muskel- og ledlidelser, såsom nakke/skulderlidelser, myoser, seneskedehindebetændelse mv. Hvis arbejdet indeholder væsentlige elementer af flere af følgende faktorer: Få forskellige arbejdsoperationer. Højt, ofte maskin eller lønstyret tempo. Nøje præcisionskrav. Højt synskrav. Lav indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af eget arbejde, er der tale om ensidigt gentaget arbejde, der kan være sundhedsskadeligt. Ingen bør udsættes for ensidigt gentaget arbejde i den overvejende del af arbejdstiden, idet dette kan føre til gener eller skader.

 

FORANSTALTNINGER MOD ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE I KØKKENER

For at forebygge ensidigt gentaget arbejdet kan man vælge at mekanisere de funktioner, der er ensidigt gentaget. Mekanisering bør være en naturlig ting i virksomhedernes rationalisering, produktivitetsforøgelse og ved forbedring af arbejdsmiljøet. Hvor ensidige gentagne jobs kan lettes med tekniske hjælpemidler eller ved ændringer i arbejdets organisering, bør dette foretrækkes. Er dette ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe gener, bør arbejdet mekaniseres. Ensidigt gentaget arbejde kan også forebygges, ved hjælp af den måde arbejdet organiseres. Man kan vælge at udvikle arbejdet, så jobrotation eller jobberigelse anvendes mod de gener, der opstår ved ensidigt gentaget arbejde og for at skabe motiverende jobs. Det er altid en fordel at være i god fysisk form. Hvis man udfører ensidigt gentaget arbejde, vil en god fysisk form kunne medføre, at generne ikke opstår eller først opstår senere. Man skal dog altid være opmærksom, på de signaler kroppen giver på overbelastning. Signalerne starter som regel med ømme muskler efter arbejdsdagen, og kan så udvikle sig til direkte behandlingskrævende skader. Er man i god fysisk form, kan man bedre tåle ensidigt, gentaget og monotont arbejde, men under alle omstændigheder vil mange års ensidigt, gentaget og monotont arbejde, også for den der er i fysisk god form, kunne give skader. Forebyggelse af skader fra ensidigt gentaget arbejde forudsætter, at man analyserer de arbejdsfunktioner, der udføres, og vurdere dem i forhold til definitionen af ensidigt gentaget arbejde med henblik på at ændre jobbet, så der kommer så stor variation i arbejdet som muligt.

 

JOBROTATION

Jobrotation kan anvendes for at skabe et varierende belastningsmønster for den enkelte medarbejder. Jobrotationen skal tilrettelægges sådan at: Rotation sker så hyppigt, at symptomer på gener fra ensidigt gentaget arbejde ikke opstår, hverken på kort eller længere sigt. Rotationsfrekvensen skal tilpasses arbejdets art. Hvor der er tale om meget hårdt fysisk arbejde, bør frekvensen være passende lav. Rotationen skal være tilrettelagt, således at den eller de muskelgrupper, der bliver belastet i det ene job, ikke belastes i det job, man roterer til. Man skal ved fastlæggelse af jobrotation tilstræbe, at de job, man roterer mellem, tilsammen giver en jævn belastning af kroppens muskulatur og led. Det kan være svært at fastlægge rotationen entydigt én gang for alle, og man bør derfor eksperimentere med de job man roterer mellem, og den rækkefølge man roterer mellem jobbene i. I almindelighed vil medarbejderens udsagn være bestemmende for, om jobrotationen er hensigtsmæssig tilrettelagt, eller man bør rotere på en anden måde. Ved jobrotationen skal der også tages hensyn til sociale forhold de ansatte imellem. Der kan være sproglige barrierer, der kan forhindre successen i jobrotationen, ligesom der kan være personlige egenskaber, hos de mennesker man arbejder sammen med, der kan forhindre, at jobrotationen bliver en succes. Ved de arbejdsområder, hvor der indføres jobrotation, bør der være mulighed for, at medarbejderne kan etablere gruppeorienterende samarbejdsformer med et fælles ansvarsområde. Arbejdslederen har i denne sammenhæng en meget vigtig rolle som formidler af jobrotationen og hjælper for den enkelte, der må støttes for at medarbejderen kan finde sig til rette i såvel gruppen som de aktuelle jobs.

 

SIKKERHEDSORGANISATIONEN OG LEDELSEN

Sikkerhedsorganisationen og ledelsen bør derfor planlægge, informere, motivere og kontrollere jobrotationen. Sikkerhedsudvalget bør udarbejde en plan for, hvilke afdelinger eller funktioner man ønsker omfattet af en jobrotationsordning, og tilrettelægge selve rotationen i samarbejde med sikkerhedsgruppe og de ansatte. Der bør udarbejdes en tids-/aktivitetsplan for indførelsen af jobrotation. Når sikkerhedsorganisationen og ledelsen begynder at arbejde med jobrotation, må man være klar over, at man kan blive mødt med stor skepsis. Det er ikke ualmindeligt, at frygten for de udfordringer, der ligger ved at skulle lære en arbejdsfunktion, man ikke tidligere har udført, kan være et belastende forhold i en indkøringsfase. Hertil kommer så, at de personer der skal indgå i jobrotationen, skal have en oplæring i de jobs, der skal udføres. Indførelse af jobrotation i et køkken vil ofte afstedkomme en væsentlig reorganisering af de ansattes hverdag, hvorfor det er af største betydning, at information og motivation gives under hele forløbet. Sikkerhedsorganisationen bør ved møder, instruktioner og lignende sikre sig, at så mange som overhovedet muligt er positive overfor jobrotationen. I de tilfælde, hvor en medarbejder ikke kan deltage i rotationen, bør den søges gennemført, evt. således at pågældende medarbejder anvises andet arbejde. I sidste ende er jobrotationen tilrettelagt for, på den ene side at afværge gener fra ensidigt gentaget arbejde, og på den anden side fastholde eller eventuelt højne produktiviteten i arbejdsfunktionerne.

 

JOBBERIGELSE

Jobberigelse er en anden måde, hvorpå generne fra ensidigt gentaget arbejde kan reduceres. Jobberigelse kan planlægges enkeltstående for den enkelte medarbejder, eller som en del af en jobrotationsordning. Det sidste vil i langt de fleste tilfælde være at foretrække. Ved jobberigelse tilføres arbejdet funktioner af statusmæssige højere karakter og dermed altså arbejde, der ikke består af de samme funktioner, som det udgangspunkt jobbet har. Der kan f.eks. være tale om planlægning, administration eller kvalitetskontrol. Ved at tilføre et job den form for jobberigelse, der er beskrevet ovenfor, vil man ændre på såvel de fysiske rammer for jobbet som jobbets status, og dermed opnå den ønskede effekt. Jobberigelse stiller større krav til den enkelte medarbejder, hvilket også er hensigten, og kan selvfølgelig kun anvendes, hvor den enkelte har mulighed for at tilfredsstille de krav, jobbet stiller, og dermed kan medvirke til, at dette bliver så udviklende og produktivt som muligt. Jobberigelse må, ligesom jobrotation, indføres efter en nøje fastlagt plan, hvor såvel virksomhedens som den enkeltes behov tilgodeses. Sikkerhedsorganisationen og ledelsen må være indstillet på at deltage aktivt i denne process. Arbejdslederens funktioner, i forbindelse med jobberigelse, vil ændre sig fra en ordregivende og kontrollerende funktion over imod en rådgivende og motiverende funktion. Arbejdslederen må således drøfte arbejdet med den ansatte, for at denne selv kan bidrage med at finde de arbejdsmetoder, der mest rationelt sikrer det mål, der er med arbejdsfunktionen. Også ved jobberigelse kan man ligesom ved jobrotation løbe ind i problemer, på grund af sociale eller sproglige forhold. Sikkerhedsudvalget, sikkerhedsgruppen og arbejdslederen for området må være særligt opmærksom på disse, og i yderste konsekvens kan det være aktuelt at foretage omgrupperinger af personalet.

 

SIKKERHEDSORGANISATIONENS OG SAMARBEJDSUDVALGETS ARBEJDE MED ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE

Sikkerhedsorganisationen har som primær arbejdsopgave at arbejde for sikkerheden og arbejdsmiljøet. Samarbejdsudvalgets primære arbejdsopgave er samarbejdsforhold mv. på virksomheden. For at komme ensidigt gentaget arbejde til livs må såvel sikkerhedsorganisationen som samarbejdsorganisationen være indstillet på at arbejde konstruktivt med problemerne. Sikkerhedsorganisationen skal gennemgå alle arbejdsfunktioner i køkkenet og fastlægge, i hvilken udstrækning der er tale om ensidigt gentaget arbejde. Dette vil kunne ske i samarbejde med bedriftssundhedstjenesten. Herefter skal sikkerhedsudvalget udarbejde en handlingsplan for minimering af generne fra det ensidige gentagne arbejde. Sikkerhedsudvalget vil kunne støtte sig til Branchesikkerhedsrådenes vejledninger om, hvorledes ensidigt gentaget arbejde undgås. I afsnittet "Jobrotation i køkkener" er der et idékatalog for køkkener, der fortæller, hvordan ensidigt gentaget arbejde kan reduceres. Idékataloget skal alene tjene som vejledning for sikkerhedsorganisationen og ledelsen. Samarbejdsudvalget skal drøfte samarbejdsformer i forbindelse med minimering af ensidigt gentaget arbejde. Samarbejdsudvalget skal i samarbejde med sikkerhedsudvalget også vurdere, i hvilken udstrækning lønsystemet på virksomheden (f.eks. akkord) er medvirkende til ensidigt gentaget arbejde.

 

ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE OG KØKKENER

I det følgende gives et forslag til, hvorledes gener fra ensidigt gentaget arbejde kan mindskes ved at indføre jobrotation/jobberigelse. Ved indførelse af jobrotation vil man være nødt til også at inddrage jobs, der ikke er udpræget ensidigt gentaget for at skabe aflastning for det mere ensidigt gentaget arbejde. Det er derfor vigtigt, at alle i køkkenet involveres i planlægning og gennemførelse af jobrotation/jobberigelse i alle faser.

 

INDEN IGANGSÆTTELSE AF JOBROTATIOn PLANLÆGNING OG MÅLSÆTNING

Følgende punkter bør der tages klar stilling til, inden jobrotationen iværksættes. Mål for jobrotation. Jobbeskrivelse. Produktionens tilrettelæggelse. Uddannelse af medarbejdere. Overveje konsekvenser for lønforhold. Eventuel gennemførelse af pilotprojekt i en enkelt afdeling. Indkøringsperiode. Tilpasning af øvrige funktioner i virksomheden løbende under projektet. Information til alle virksomhedens medarbejdere. Gensidig information og opfølgning af jobrotationen skal ske under hele forløbet.

 

ERGONOMI

En række forhold skal analyseres, inden jobrotation eller jobberigelse sættes igang. Gennemgang af arbejdspladser med henblik på ergonomisk vurdering af disse. Vær særlig opmærksom på hyppigt gentaget arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Vær ligeledes opmærksom på: Løft med vrid ved optagning og afsætning. Løft fra under hoftehøjde. Løft til over skulderhøjde. Skub. Træk. Bæring. Ergonomiske tilpasninger er også en forudsætning for vellykket indførelse af jobrotation. Jobrotationen giver ikke den ønskede effekt, såfremt man roterer mellem jobs, der hver for sig belaster medarbejderen på samme måde.

 

TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

Sikkerhedsorganisationen bør overveje, om arbejdet kan gøres lettere ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Kravene til tekniske hjælpemidler: Egnet til at forbedre ergonomiske forhold. Hensigtsmæssige til arbejdet, der skal udføres. Lette at anvende efter instruktion. Accepteret af brugeren. Ikke medføre væsentlige kapacitetsnedgange. Hvis tekniske hjælpemidler ikke tilfredsstiller ovennævnte punkter, kan medarbejderen være fristet til at undlade at anvende dem, og dermed opnås den ønskede effekt ikke.

 

JOBROTATION I KØKKENER

Produktionsforløbet kan være: 1. Varemodtagelse og lager. 1.1 Alm. lager 1.2 Køl og frys 2. Grovtilberedning. 2.1 Grønt 2.2 Kødopskæring 3. Køkken. 3.1 Smørrebrød/koldt køkken 3.2 Fuldkost/varmt køkken 3.3 Diæt 4. Udportionering, anretning og pakning. 5. Opvask 5.1Bestik, porcelæn og lign. 5.2 Grovopvask 6. Special afdelinger 6.1 Bageri 6.2 Pølsemageri 6.3 Køle- og Frostmad 6.4 Andet Denne oversigt beskriver samtlige mulige arbejdsområder i køkkener. De fleste køkkener vil derfor efter omstændighederne kunne se bort fra visse af de følgende afsnit.

 

1. VAREMODTAGELSE

Modtagelse og oplægning af varer vil normalt være et varieret job med håndtering af kasser, sække, paller og lignende. Arbejdet kræver kendskab til produkter og sortiment, og der vil ofte være en registreringsfunktion forbundet med selve modtagelsen, som kræver nøje præcision hos modtageren. På store arbejdspladser med større lagre og lagerfunktioner kan oplægning af varer være præget af mange gentagne bevægelser med løft, vrid og drej over længere perioder. Samtidig kan det forekomme, at der ikke er hensigtsmæssige adgangsveje til lagerlokalerne, som også kan være uhensigtsmæssige opbyggede. I disse tilfælde vil det derfor være hensigtsmæssigt, at arbejdet i lageret og varemodtagelsen indgår i jobrotation med de øvrige funktioner i køkkenet. Højdeindstillelige vogne, palleløftere mv. aflaster også arbejdet. På større arbejdspladser er modtagelse af varer til køl/frys almindeligt forekommende arbejde. Da dette arbejde foregår i en temperatur fra - 32 oC til + 5 oC, skal man være særlig opmærksom på belastninger fra ensidigt gentaget arbejde, som kan begrænses ved indførelse af jobrotation, brug af personlige værnemidler og/eller nedsættelse af arbejdstid i køl/fryserum.

 

2. GROVTILBEREDNING

Grovtilberedning kan inddeles i 2 områder, nemlig Grønt og Kødopskæring.

2.1. GRØNT

I storkøkkener tilberedes store mængder grøntsager dagligt. Arbejdet består af skrælning og udskæring og foregår ofte manuelt. Arbejdet belaster arme, hænder og ryg, samtidig med at belastningerne forværres ved, at grøntsager skal skylles i rindende koldt vand. Øget brug af "skrællemaskine" og indførelse af jobrotation med øvrige opgaver i køkkenet kan være en løsning. Højdeindstillelige borde kan aflaste arbejdet.

2.2. KØDOPSKÆRING

De samme forhold gør sig principielt gældende som for grønt-området. Højdeindstillelige arbejdsborde kan aflaste arbejdet.

 

3. KØKKEN

3.1 SMØRREBRØDSKØKKENET

Arbejdet i smørrebrødskøkkenet indebærer, at den enkelte medarbejder kan være beskæftiget med at tilberede et stort antal stykker smørrebrød daglig. Arbejdet kræver præcision - idet forbruget af råvarer skal være ensartet - samt kendskab til produkter og sortiment. I store smørrebrødskøkkener er arbejdet styret af en fastlagt produktionsgang med en række ensformige gentagende bevægelser, såsom vrid i hænder og arme. Arbejdspladsen bør derfor være ergonomisk velindrettet med f.eks. højdeindstillelige borde. Endvidere skal rækkeafstandene være så korte som muligt. For at imødegå belastningerne fra det ensformige gentagne arbejde kan medarbejderne rotere indbyrdes mellem de forskellige funktioner i smørrebrødskøkkenet og/eller de øvrige funktioner i stor-køkkenet.

3.2 VARMT KØKKEN

Arbejdsfunktionerne omfatter klargøring, tilberedning, udportionering og rengøring. Arbejdet kan være præget af højt tempo (ofte maskinstyret), lav indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, samt inden for visse former for tilberedning, ensidigt gentagne bevægelser over længere perioder. Muligheder for etablering af jobrotation, jobberigelse og gruppeorienteret samarbejde kan være en god idé på dette arbejdsområde. Endvidere kunne f.eks. jobberigelse foregå ved, at personalet selv er ansvarligt for råvarer, tilrettelæggelse og tilberedning af de forskellige retter i samarbejde med arbejdsledelsen. I øvrigt bør de ergonomiske forhold være i orden f.eks. højdeindstillelige borde, vogne til transport, højder på ovne mm.

3.3 DIÆT-KØKKENET

Arbejdet i diæt-køkkenet er kendetegnet ved, at det kræver nøje kendskab til produkternes og måltidernes sammensætning samt høj grad af præcision. Arbejdet er ikke tempopræget eller maskinstyret, men meget selvstændigt. Diæt-køkkenet er et område, som egner sig til at rotere hen til fra ensidigt gentaget arbejde. Dette kan dog kræve en særlig oplæring

 

4. UDPORTIONERING

Denne arbejdsproces kan opdeles i en central, og en decentral udportionering/anretning.

4.1 CENTRAL UDPORTIONERING

Central udportionering, der oftest forekommer i store institutionskøkkener og cateringvirksomheder, er kendetegnet ved maskinstyret samlebåndsarbejde. Gentagne vrid i kroppen og gentagne løft af maden, der skal udportioneres, samt krav om vedvarende opmærksomhed, kan virke belastende på medarbejderne. For at modvirke belastningerne fra denne arbejdsfunktion bør der indføres jobrotation ved båndet.

4.2. DECENTRAL UDPORTIONERING

Ved decentral udportionering foregår pakning af den varme mad i vogne til brugerne. Udportionering af flydende føde f.eks. supper, sammenkogte retter og lignende foregår til dagligt fra 100-400 l. gryder/kar med 1 l. øser/grydeske. Dette arbejde udføres af en enkelt medarbejder og kan medføre belastninger i skuldre, arme og ryg. For at modvirke disse belastninger bør rotation mod lettere arbejde etableres. Der kan i dag fås pumpeanordninger til montering på gryderne, således at belastningerne fra ovennævnte arbejde kan nedsættes.

4.3 PAKNING Ved pakning af udportioneret mad i beholdere fra 1-10 kg forekommer mange gentagne løft, vrid i arme, skuldre og ryg. Vognenes konstruktion gør ofte, at medarbejderen skal i knæ for at pakke vognens nedre del. Højdeindstillelige vogne og løfteborde kan anskaffes. Endvidere bør der roteres til anden lettere funktion i køkkenet.

 

5. OPVASK

5.1 OPVASKEMASKINER

Arbejdet ved opvaskemaskiner er ofte præget af maskinstyret samlebåndsarbejde. Sortering af snavset service (knive - gafler mv.) er arbejde, der kræver nærvær og præcision, og det videre forløb hen ad båndets forskellige funktioner kræver ligeledes nøjagtig udførelse af funktionen med mange ensidige gentagede bevægelser til følge. Da der typisk er tale om arbejdshold ved denne funktion, bør der udover rotation ved båndet/køkkenets øvrige afdelinger, også sammen med arbejdsledelsen overvejes etablering af gruppeorienteret samarbejdsformer Opvask af kantiner/beholdere - madkasetter fra smørrebrødsproduktion er tungt arbejde med mange ensartede vrid og løft. Manuel grovopvask er almindeligt forekommende, skuring af bradepander, gryder og lignende er tungt ensartet arbejde, som kræver høj koncentration og omhyggelighed. Gruppeorienteret samarbejde og rotation til køkkenets øvrige arbejdsområder kan være en del af arbejdsplanlægningen. I mindre køkkener, såsom afdelingskøkkener, restaurationskøkkener og cateringkøkkener, er arbejdet som regel afvekslende, og opvaskefunktionen udgør en mindre del af arbejdsopgaverne. Her, som i øvrigt, bør ergonomisk korrekt indrettede arbejdsredskaber/pladser være til rådighed for medarbejderne. I mindre restaurationskøkkener, hvor opvaskefunktionen er udskilt fra det øvrige køkkenarbejde, skal den eller de personer, der er beskæftiget med arbejdet, kunne organisere arbejdet med klargøring, opvask og rengøring, således at man kan undgå at blive belastet af ensidigt gentaget arbejde. Generelt for 5.1 og 5.2 bør der ved borttransport af rent service - kantiner - madkasetter mv. være stativer, borde og vogne, som er korrekt ergonomisk udformet. Hjulene på transportmateriellet bør være luftfyldte af hensyn til lettere transport samt nedbringelse af støj.

 

6. SPECIALAFDELINGER

 

6.1 BAGERI

Under klargøring forekommer belastende arbejde med afhentning af stativer, riste mv. Formning af brødet og lignende foretages oftest manuelt med gentagne vrid i arme, skuldre og ryg. Brødene mm. sættes på stativerne, og efter bagning aftages emnerne og udportioneres/pakkes. Rotation i processens forskellige funktioner, samt rotation til andet arbejde i køkkenet vil kunne nedbringe belastninger. Det kan være en god idé at etablere gruppeorienterede samarbejdsformer i dette arbejdsområde.

6.2 PØLSEMAGERI

Arbejdsprocessen opdeles i udskæring af kød, fremstilling af fars, anbringelse af tarme, påfyldning, pakning og rengøring. Arbejdet med udskæring af kød kan vare en hel arbejdsdag, og er derfor specielt belastet af ensartede gentagne bevægelser. Rotation til øvrige afdelinger i køkkenet/produktionen vil mindske belastningen. Ved farsfremstilling, påfyldning, anbringelse af tarme, stopning og rygning forekommer ensidige belastende bevægelser for den enkelte medarbejder. Der bør derfor roteres inden for produktionslinien samt til mindre belastende arbejde på arbejdsstedet. Gruppeorienteret samarbejdsformer i pølsemageriet med indbyrdes jobrotation kan være en god idé med henblik på nedsættelse af de omtalte belastninger Fremstilling af "fastfood", hamburgere mm. foregår ofte ved maskinstyret- og lønstyret produktion (akkord). Arbejdet er kendetegnet af mange ensidige bevægelser. Det er derfor vigtigt, at der findes indstillelige borde, vogne mv. Rotation til øvrige lettere opgaver i produktionen bør forekomme regelmæssigt.

6.3 ØVRIGE SPECIALAFDELINGER KØLE- FRYSEPRODUKTION

Produktionsmetoderne er de samme som i "varmt køkken". Det der adskiller disse produktionsformer fra det traditionelle køkken, er produktionsmængden, nedfrysnings/køleprocessen samt pakning af produktet. Ved køkkener med køleproduktion producerer man dobbeltportioner pr. dag, hvilket udvider brugen af produktionsapparatet samt overflødiggør produktion i weekenderne. Belastningen fra ensidigt gentaget arbejde kan derfor forekomme mere samlet i denne produktionsform. Jobrotation samt gruppeorienterede samarbejdsformer vil være en god idé. Ved udportionering/pakning af køle- frostmad er arbejdet de større steder præget af maskinstyret båndarbejde. Rotation ved båndet og andre dele af køkkenet bør indgå i arbejdsplanlægningen. Ved pakning af produktet til brugerne må ergonomisk korrekt arbejdsmateriel, stativer mm. forefindes. Man bør i øvrigt være opmærksom på de arbejdsmiljømæssige foreskrifter i forbindelse med arbejde i kolde rum.

 

ARBEJDSLEDERNES OPGAVE I FORBINDELSE MED JOBROTATION

Ved indførelse af jobrotation i et køkken er det arbejdsledernes opgave at tage sig af oplæring af de medarbejdere, der skal have nye arbejdsfunktioner. Arbejdslederens rolle vil gradvist bevæge sig mod mere rådgivende funktioner i forbindelse med arbejdets udførelse.

 

PAUSER

Hvor arbejdet er særligt belastende, og hvor belastningerne ikke kan imødegås med jobrotation eller andet, kan der indføres pauser. Pauserne kan anvendes til afslapning, pausegymnastik og lignende.

 

UDDANNELSE

Jobrotation indebærer, at den enkelte medarbejder udfører flere arbejdsfunktioner. Derfor kan det være nødvendigt med særlig instruktion og uddannelse. Uddannelse kan gives ved interne eller eksterne kurser. Der bør udarbejdes en plan for uddannelse af medarbejderne i forbindelse med indførelse af jobrotation.

 

KONSULENTBISTAND

Såvel Branchesikkerhedsrådet som de faglige organisationer er gerne til rådighed med information og vejledning om ensidigt gentaget arbejde. Det kan være aktuelt at lade konsulenter med særlig viden - f.eks. fra BST - gennemgå virksomhedernes arbejdspladser

 

HANDLINGSPLAN

På den enkelte virksomhed udarbejder sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget og ledelsen to gange en handlingsplan mod ensidigt gentaget arbejde. Denne plan skal bl.a. indholde en beskrivelse af de initiativer, der igangsættes og en angivelse af, hvem der er ansvarlig for planens gennemførelse. Handlingsplanen, der kan udfærdiges ved brug af skemaet sidst i vejledningen, indsendes til BSR 8's arbejdstagersekretariat, Trommesalen 3, 4., 1614 København V.

Produceret af Reklamebureauet Rechnitzer