Logo

Det kan betale sig…

Det kan godt betale sig at have styr på arbejdsmiljøet.

 

For hver krone, I bruger på jeres arbejdsmiljø, får I mindst to kroner igen. Arbejdspladser

med styr på arbejdsmiljøet har nemlig ikke blot mindre sygdom, færre ulykker og bedre

trivsel, men oplever også øget motivation, øget produktivitet, en højere kvalitet og færre

fejl og mangler i det udførte arbejde. At leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven er med

andre ord ikke en forhindring, men en forudsætning for at kunne udføre et godt stykke

arbejde.

 

Krav til egenindsatsen

På siden her har vi samlet en række god råd til, hvordan I hurtigt og effektivt lever op til

arbejdsmiljøloven med hensyn til:

  • Samarbejde og prioritering
  • Arbejdspladsvurderinger (APV)
  • Oplæring og instruktion
  • Arbejdspladsbrugsanvisninger
  • Eftersyn og vedligehold

 

 

 

Quiz: Har I styr på jeres arbejdsmiljø?

Svar på 9 hurtige spørgsmål, se om I lever op til de formelle krav i Arbejdsmiljøloven, og læs hvad I kan gøre for at få godt styr på arbejdsmiljøet. Besvarelsen er naturligvis anonym.

 

Quiz
Har I styr på jeres arbejdsmiljø?

Vi afholder en officiel arbejdsmiljødrøftelse hvert år, hvor vi gør status for arbejdsmiljøarbejdet og finder ud af, hvad der skal ske fremover.

Vi har etableret et samarbejde omkring arbejdsmiljøet, hvor alle de ansvarlige har været på et tre dages kursus i arbejdsmiljø.

Vi identificerer de risici, der er for hver enkelt medarbejder, i en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som revideres mindst hvert tredje år.

Vi bruger dialog eller spørgeskemaer til at kortlægge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Vi udarbejder handleplaner for problemerne i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som vi følger systematisk op på.

Vi har en fast procedure for oplæring og instruktion, vi bruger, når der ansættes en ny medarbejder.

Vi udarbejder vores egne arbejdspladsbrugsanvisningerne for alle de produkter, der indeholder faremærkede stoffer eller materialer.

Når vi bruger faremærkede stoffer eller materialer, bliver arbejdspladsbrugsanvisningerne gennemgået i forbindelse med instruktionen af medarbejderne.

Vi har lavet en plan for eftersyn og vedligehold af tekniske hjælpemidler, der blandt andet angiver, hvor ofte hver enkelt teknisk hjælpemiddel skal til eftersyn hos en sagkyndig.

Tema Samarbejde og prioritering

Hvordan organiserer I samarbejdet om arbejdsmiljøet, så I lever op til loven? Og hvad kan I gøre for at få samarbejdet til at fungere godt i praksis? Læs mere… 

 

Et godt arbejdsmiljø bygger på godt samarbejde. Det står ikke blot i arbejdsmiljøloven, men det viser erfaringerne også.

 

Ligegyldigt hvor nærværende en arbejdsgiver er til daglig, så er det medarbejderne og arbejdslederne, der ved mest om, hvor skoen trykker i deres arbejdsmiljø. De står med

problemerne til daglig og har den viden, som arbejdsgiver skal bruge for at få øje på mulige farer og belastninger i arbejdsmiljøet og finde ud af, hvad der kan gøres ved dem. Et godt samarbejde på tværs af alle niveauer i virksomheden er derfor en klar forudsætning for en effektiv indsats.

 

Ansvaret for arbejdsmiljøet er selvfølgelig stadig arbejdsgivers, men opgaven skal løses i fællesskab. Alle vil da også kunne nyde godt af resultatet: I form af bedre trivsel og et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

 

På temasiden her kan I læse, hvordan I skal organisere samarbejdet for at leve op til arbejdsmiljølovens formelle krav, og hvad I kan gøre for at få samarbejdet til at fungere godt i praksis.

 

Samarbejd i stort og småt

Arbejdsgiver skal samarbejde med ledelse og medarbejdere, både når det gælder de overordnede beslutninger vedrørende arbejdsmiljøet, og i den daglige planlægning. 

 

I virksomheder med over 9 ansatte skal samarbejdet foregå gennem jeres arbejdsmiljøorganisation (AMO) eller MED-organisation.

 

I små virksomheder er der ingen formelle krav til, hvordan samarbejdet finder sted, men det vil ofte være en fordel at organisere samarbejdet i en arbejdsmiljøgruppe på samme måde som de lidt større virksomheder gør det. På den måde skal alle ikke være med til alting, og der vil ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret for hvad. 

 

 

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse 

 

I alle virksomheder, offentlige som private, skal I én gang om året have en fælles drøftelse af arbejdsmiljøet, hvor I tager stilling til de overordnede ting i arbejdsmiljøarbejdet. Der er en række obligatoriske punkter, I altid skal have med ved sådan en drøftelse: 

 

Status og evaluering: Hvad har vi opnået hidtil? Hvad er status for det fysiske arbejdsmiljø? Hvad er status for det psykiske arbejdsmiljø?


Viden om arbejdsmiljøet: Ved vi nok om arbejdsmiljø generelt? Ved vi nok om vores eget arbejdsmiljø? Skal vi have hjælp udefra? Skal vi iværksætte undersøgelser, fx gennemføre en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke interne kompetencer vil styrke indsatsen? 


Prioritering af arbejdsmiljøindsatsen: Hvad skal vi prioritere i det nye år? Er der nogle områder, som kræver, at vi gør noget særligt? Ergonomi? EGA? Arbejdsstillinger? Støj? Stress? Mobning?


Målsætning: Hvilke konkrete mål skal vi nå inden for det næste år? Hvordan kan vi kontrollere, om vi har nået dem? 


Samarbejde om arbejdsmiljøet: Hvordan skal samarbejdet omkring arbejdsmiljøet foregå?

 

 

Hvem skal deltage i drøftelsen?

Har I under 10 ansatte, skal alle i princippet med til drøftelsen. Drøftelsen skal foregå i arbejdstiden, men kan godt lægges sammen med et andet arrangement, så I slår to fluer med ét smæk. 

Har I over 9 ansatte, skal den årlige drøftelse som udgangspunkt ske i arbejdsmiljøorganisationen. 

 

Dokumentation for drøftelsen

Vær opmærksom på, at I skal kunne dokumentere, hvad I har talt om og besluttet. Det er derfor en god idé at føre referat. Referatet skal gøres tilgængeligt for alle medarbejdere i virksomheden, og også kunne fremvises ved besøg fra Arbejdstilsynet. Sørg for at få alle de punkter, vi har skitseret her, med i referatet. 

 

 

Det løbende samarbejde 

 

 

Udover den årlige drøftelse er det vigtigt, at I får etableret et godt løbende samarbejde omkring arbejdsmiljøet.

 

Meget kan klares hen ad vejen, særligt i små virksomheder, og særligt hvis der er nogle klare retningslinjer for, hvordan samarbejdet skal køre, og hvem der har ansvaret for hvad.

 

For at få en systematisk arbejdsmiljøindsats er det dog en god ide at afholde egentlige møder. Det kan være én gang om måneden, eller fire gange om året, alt efter behov.

 

 

Hvilke emner skal der samarbejdes om?

 

De vigtigste emner er:

 

Ændringer i arbejdsmiljøet:

Er der identificeret nye risici? Er der ændringer i arbejdsmiljøet, som vi skal tage hånd om? Har vi fået nye medarbejdere? Har vi fået nye arbejdsopgaver? Har vi indført nye tekniske hjælpemidler? Har vi indført faremærkede stoffer og materialer? Har vi fået lavet ombygninger eller ændret på indretningen? Har vi organiseret arbejdet anderledes eller på anden måde ændret arbejdsmiljøet? 

 

APV (arbejdspladsvurderinger) og handleplaner (se apv-portalen):

Er der behov for at lave nye arbejdsmiljøvurderinger eller revidere dem, der er? Hvordan prioriterer vi indsatsen? Hvad skal ske til hvornår? Hvordan følger vi op? 

 

Ulykker og nærved-ulykker (se forebygulykker.dk):

Er der sket ulykker eller nærved-ulykker i virksomheden? Hvad er årsagerne til dem? Hvad skal der til for at forebygge, at noget lignende sker igen?

 

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø:

Mange arbejdspladser får udarbejdet trivselsundersøgelser, eller sørger for på anden måde at tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø. Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø kan naturligvis også ske i forbindelse med udarbejdelsen af APV.


Indkøb:

Indkøb har konsekvenser for arbejdsmiljøet. Hjælpemidler skal være ergonomisk udformede, og ved indkøb af stoffer og materialer har I pligt til at vælge de mindst farlige. Drøft derfor jeres indkøb i arbejdsmiljøorganisationen og få eventuelt udarbejdet en indkøbspolitik. 


Oplæring og instruktion (se temaside):

Hvordan skal oplæring og instruktion foregå i virksomheden? Hvad er der af behov for oplæring og instruktion? Hvem tager sig af hvad? Hvordan følger vi op på instruktionen?

 

Arbejdspladsbrugsanvisninger (se temaside):

Udarbejdelse eller revision af arbejdspladsvurderinger til de faremærkede stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen. 

 

Eftersyn og vedligehold af tekniske hjælpemidler (se temaside):

Hvilke tekniske hjælpemidler har vi? Hvor ofte skal de ifølge regler og brugsanvisninger have eftersyn? Er vi selv i stand til at stå for eftersynet eller skal vi have hjælp? Hvad gør vi, når vi opdager fejl og mangler?

 

Daglig planlægning:

Risikovurdering af konkrete arbejdsopgaver: Hvad skal der tages højde for i forhold til sikkerhed og sundhed? Skal der bruges værnemidler? Skal vi bruge en særlig afmærkning? Hvad skal vi huske at have med i instruktionen? 

 

Tilsyn og kontrol:

Hvordan fører vi tilsyn og kontrol? Det er en god idé, at systematisere tilsynet ved at planlægge fælles sikkerhedsrundering og dokumentere tilsynet ved hjælp af tjeklister.

 

Akutte problemer:

Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal også inddrages, når der opstår akutte problemer af arbejdsmiljømæssig karakter. Af samme grund skal de ansatte altid kunne komme i kontakt med et medlem af arbejdsmiljøorganisationen.

 

 

Gør arbejdsmiljøet til en del af dagligdagen

 

 

Det er ikke nok at gøre noget godt for arbejdsmiljøet en gang imellem, og så lade stå til resten af tiden. 

 

En effektiv indsats kræver, at I løbende følger op og kontrollerer, at indsatsen virker, som den skal, at I bliver ved med at prioritere de rigtige og mest relevante problemstillinger først, og at I i det hele taget planlægger indsatsen på en sådan måde, at den bliver en fast del af jeres hverdag. Et godt arbejdsmiljø er med andre ord noget, I aldrig bliver færdige med at etablere. 

 

Der sker konstant ændringer i en virksomhed, og dermed ændringer i arbejdsmiljøet: Der bliver indført nye rutiner, ansat nye medarbejdere, indført nye hjælpemidler, og alle disse ændringer rummer en mulig risiko for medarbejderne, som I løbende skal kunne tage hånd om. 

 

Tænk ikke arbejdsmiljø som et emne for sig selv, men som en del af det daglige arbejde. Veludført arbejde er arbejde udført uden risiko for  de  ansattes sikkerhed og sundhed, og et godt arbejdsmiljø hører med som en uadskillelig del af en professionel arbejdsproces.

 

Etabler en arbejdsmiljøorganisation

 

I virksomheder med over 9 ansatte skal I etablere en såkaldt arbejdsmiljøorganisation (AMO).  

 

Arbejdsmiljøorganisationen skal som minimum bestå af:

  • Arbejdsgiver (eller en repræsentant for arbejdsgiver).
  • En leder, som udpeges af arbejdsgiver. 
  • En arbejdsmiljørepræsentant, som vælges af medarbejderne, typisk for 2 år ad gangen.

 

I virksomheder med under 10 ansatte skal alle samarbejde omkring arbejdsmiljøet. 

 

 

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse

 

Medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal inden for 3 måneder have den officielle arbejdsmiljøuddannelse, som består af 3 dages undervisning og bl.a. udbydes af AMU-centre. Arbejdsgiver skal betale alle udgifter forbundet med uddannelsen, også for transport, kost og logi, hvis det er nødvendigt, og deltagerne skal have løn for den tid, de bruger på det. 

 

Deltagerne skal også have mulighed for at tage supplerende kurser for at tilegne sig mere specialiseret viden om arbejdsmiljø, og har det første år krav på supplerende kurser af 2 dages varighed, og herefter af 1,5 dages varighed hvert år. 

 

Det er vigtigt, at det er relevante kurser. For at sikre relevansen skal I i forbindelse med den årlige drøftelse lave en “kompetenceudviklingsplan”, der redegør for, hvem der skal på kursus i hvad. 

Arbejdsgiver skal betale alle udgifter forbundet med de supplerende kurser. 

 

Små virksomheder med under 10 medarbejdere kan sende en leder og medarbejder på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Det vil sikre jer, at I har den overordnede viden om arbejdsmiljø i virksomheden, I skal have for at leve op til arbejdsmiljøloven. 

 

 

Virksomheder med flere end 34 medarbejdere?

 

I større virksomheder med mange ansatte er det selvfølgelig ikke nok med et enkelt arbejdsmiljøudvalg. Alle virksomheder med flere end 34 medarbejdere skal derfor opbygge deres arbejdsmiljøorganisation, så den som minimum består af:

 

Et arbejdsmiljøudvalg, der tager sig af overordnede ting.

To eller flere arbejdsmiljøgrupper, der tager sig af de daglige ting. 

 

Hver arbejdsmiljøgruppe skal som minimum bestå af: 

  • En arbejdsleder (som udpeges af arbejdsgiver)
  • En arbejdsmiljørepræsentant (som vælges af medarbejderne)

 

Det overordnede arbejdsmiljø skal som minimum bestå af:

  • Arbejdsgiver (eller en repræsentant for arbejdsgiver).
  • En eller to ledere (udpeget af arbejdsgiver)
  • En eller to arbejdsmiljørepræsentanter (valgt af arbejdsmiljørepræsentanterne i arbejdsmiljøgrupperne).

 

Er der kun arbejdsmiljøgrupper, udgør de sammen med arbejdsgiver det overordnede arbejdsmiljøudvalg. 

 

 

Særlige virksomhedsaftaler

 

Virksomheder kan også organisere samarbejdet omkring arbejdsmiljøet på andre måder ved at indgå en virksomhedsaftale. Det kan fx være aktuelt, når der er flere virksomheder på samme arbejdsplads, eller hvis der allerede findes samarbejdsorganer, som kan tage sig af opgaven. En virksomhedsaftale kræver dog, at der også bliver lavet en aftale på organisationsniveau, dvs. mellem virksomheden selv og lønmodtagerorganisationerne eller mellem virksomhedens arbejdsgiverorganisation og lønmodtagerorganisationerne. Kontakt de organisationer, der står for jeres overenskomster, for at høre nærmere.

 

 

Offentlige arbejdspladser


Inden for det offentlige er arbejdsmiljøorganisationen en del af MED-strukturen, og organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet (herunder antallet af arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljørepræsentanter) aftales i forhandlingsorganet.

 

Tema Arbejdspladsvurderinger (APV)

Hent inspiration, metoder og værktøj til at gennemføre en god Arbejdspladsvurdering (APV) i jeres virksomhed. Besøg: APVportalen.dk

Hent inspiration, metoder og værktøj til at gennemføre en god Arbejdspladsvurdering (APV) i jeres virksomhed. Besøg: APVportalen.dk

Tema Oplæring og instruktion

Hvordan arbejder I systematisk med oplæring og instruktion, så I sikrer medarbejdernes sikkerhed og sundhed på arbejde? Og hvem har ansvaret for hvad? Læs mere…

 

En systematisk tilgang til oplæring og instruktion er afgørende for effektivt at forebygge arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser.

 

Risikoen for at komme til skade på jobbet er størst blandt nyansatte. Hver fjerde arbejdsulykke i Danmark rammer en nyansat, der har været mindre end ét år i sit job. Faktisk er den første måned den farligste. Her er risikoen for at komme til skade hele tre gange så stor som for en ansat, der har været der længere. Det kan I være med til at lave om på ved at arbejde systematisk med oplæring og instruktion. Den systematiske tilgang vil også have en positiv virkning på bl.a. produktivitet, motivation, sygefravær og trivsel på arbejdspladsen.  

 

Kilde: At-vejledning 1.7.1 (Januar 2015)

 

Hvem har ansvaret for hvad?

Instruktionspligt

Det er arbejdsgivers pligt at sørge for, at medarbejderne får den oplæring og instruktion, som skal til, for at de kan udføre deres arbejdsopgaver uden at bringe deres sikkerhed eller sundhed i fare. Oplæring og instruktion skal ske i arbejdstiden, og arbejdsgiver skal betale alle relevante udgifter, også udgifter til ekstra transport, materialer, osv. 

 

Opfølgning og løbende tilsyn

Arbejdsgiver har også pligt til løbende at føre tilsyn med arbejdet og sikre, at det i realiteten bliver udført som instrueret. 

 

Uddelegering, samarbejde og organisation

Arbejdsgiver behøver ikke selv stå for oplæring, instruktion og tilsyn, men kan uddelegere opgaven til fx en arbejdsleder eller få hjælp udefra. Arbejdsgiver har dog stadig det formelle ansvar.

 

Ligesom den øvrige arbejdsmiljøindsats skal oplæring og instruktion drøftes med både medarbejdere og ledere. Er der over 10 ansatte, foregår dette i arbejdsmiljøorganisationen/MED-udvalget. 

 

Drøftelsen kan bl.a. handle om:

  • Virksomhedens overordnede retningslinjer for oplæring og instruktion.
  • Vurdering af behovet for oplæring og instruktion.
  • Planlægning, herunder:
    • Hvor hyppigt oplæring og instruktion skal gentages.
    • Om der er brug af hjælp udefra.
    • Hvordan tilsyn og kontrol skal gribes an.

 

 

Systematik og dokumentation

Det er en god idé at gå systematisk til værks, så I kan holde styr på, hvem der er blevet oplært og instrueret i hvad, og føre effektiv kontrol med, om indsatsen virker.

 

Som skitseret i figur 1 er der tale om en løbende proces, der i princippet aldrig slutter. Arbejdsforhold ændrer sig, enkelte medarbejdere får måske nye opgaver, nogle instrukser viser sig måske ikke altid at blive fulgt i praksis. I hvert tilfælde vil det være nødvendigt igen at vurdere behovet for oplæring og instruktion og planlægge, hvordan indsatsen gribes an, hvem der skal forestå undervisningen, hvor ofte der skal føres tilsyn, hvem der skal føre tilsyn, osv.

 

Hvad er oplæring og hvad er instruktion?

Det er vigtigt at skelne mellem oplæring og instruktion: 

 

  • Oplæring retter sig mod medarbejdernes mere grundlæggende behov for viden og færdigheder i jobbet. Inden for service- og tjenesteydelser får mange medarbejdere deres oplæring på jobbet i form af specialkurser og sidemandsoplæring. Hvilken oplæring der er behov for, afhænger i vid udstrækning af arbejdets art og medarbejderens forudsætninger. 
  • Instruktion er mere målrettet den enkelte arbejdssituation og adskiller sig fra den generelle oplæring ved at tage højde for de konkrete arbejdsforhold, der gør sig gældende i forbindelse med en bestemt arbejdsopgave. Instruktion foregår typisk i forbindelse med, at der udstikkes ordrer, igangsættes opgaver, indføres nye tekniske hjælpemidler eller nye rutiner, osv.

 

10 gode råd om oplæring og instruktion

 

  1. Hav en fast procedure
    Hav en fast procedure for, hvordan oplæring og instruktion skal foregå. I kan fx gøre det til fast procedure, at I altid laver en plan for oplæring og instruktion, når I ansætter en ny medarbejder. Det vil forhindre, at der sker “smuttere”. Skriv proceduren ned, og sørg for, at alle ledere kender den. 
     
  2. Udpeg en ansvarlig
    Sørg altid for at udpege en ansvarlig for oplæring, instruktion og tilsyn, når I får en ny medarbejder. Har I mange skiftende opgaver, kan det også være en god idé for medarbejdere, der ikke er nye, så I kan være sikre på, at alle får den oplæring og instruktion, de skal. 
     
  3. Sørg for kvalificeret undervisning
    Arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at den, der står for oplæring og instruktion, har de nødvendige kvalifikationer. I mange tilfælde vil virksomhedens egne ledere eller medarbejdere kunne sørge for oplæring og instruktion, men det kan også blive nødvendigt at bruge undervisere udefra, eller sende medarbejdere på kursus eller lignende.
     
  4. Vurder hvad medarbejderen kan - og ikke kan
    Tag højde for medarbejderens forudsætninger. Her tænkes ikke blot på uddannelse og joberfaring, men også på personlige forudsætninger som sprog, kulturel baggrund og fysisk formåen.
     
  5. Sørg for at undervisningen bliver forstået 
    Med til oplæring og instruktion hører, at medarbejderne ikke bare modtager den, men også forstår den. Nogle medarbejdere skal have instruktionen gentaget flere gange, nogle skal have den tegnet på en tavle, nogle skal se andre følge den eller selv prøve den i praksis først.
     
  6. Giv tid til indkøring
    Giv nyansatte tid til at falde på plads og lære arbejdet og arbejdspladsen at kende. Gør det klart for de nyansatte, at I prioriterer sikkerhed højere end højt arbejdstempo, og overlad ikke nyansatte til sig selv, men sørg for, der altid er nogen, de kan spørge. 
     
  7. Følg op på instruktion
    Før systematisk tilsyn med arbejdet og følg op, hvis instruktionen ikke bliver fulgt. Der vil ofte være ting, en nyansat måske ikke helt har forstået eller godt kunne tænke sig at vide noget mere om eller blive bedre til i praksis.
     
  8. Informér også skriftligt
    Suppler undervisningen med skriftlige instruktioner eller tegninger på arbejdsstedet. Gør det enkelt og overskueligt. 
     
  9. Vær et godt forbillede
    Sørg for, at ledere og ansvarlige for oplæring og instruktion er gode forbilleder.
     
  10. Gør det legitimt at stille spørgsmål

 

Vurdér behovet for oplæring og instruktion

Behovet for oplæring og instruktion varierer naturligvis alt efter arbejdets art, arbejdsopgaven, de konkrete arbejdsforhold og medarbejderens forudsætninger. Der er derfor ingen facitliste, og I er nødt til at vurdere for hver enkelt medarbejder og hver enkelt opgave, hvad der skal til.


I skal i princippet tage stilling til behovet for oplæring og instruktion hver gang, der sker en ændring på arbejdspladsen i form af nyansættelser, nye opgaver eller ændring af arbejdsforholdene:

 

Ved nyansættelser: Nyansatte rammes tre gange så ofte af ulykker, og oplæring og instruktion spiller i den forbindelse en central rolle. 

 

Ved nye opgaver: Når en medarbejder sættes til nye opgaver, skal I vurdere behovet for oplæring og instruktion, som var der tale om en ny medarbejder, også selvom medarbejderen har været hos jer længe.

 

Ved ændring af arbejdsforholdene: Det kan dreje sig om indførelse af nye arbejdsrutiner, nye tekniske hjælpemidler, nye værnemidler - listen er lang.

 

 

Behovet for oplæring og instruktion afhænger af især tre forhold:

 

Medarbejderens forudsætninger:

  • Er medarbejderen ny på arbejdspladsen?
  • Hvad har medarbejderen af uddannelse og erfaring fra lignende jobs?
  • Hvilken oplæring og instruktion har medarbejderen tidligere modtaget?
  • Er der sproglige barrierer, som gør sig gældende?


Arbejdsopgaverne:

  • Hvad går arbejdet ud på?
  • Hvilke særlige kompetencer kræver det?
  • Er der nogle krav til sikkerhed og sundhed, som gør sig gældende?

 

Arbejdsforholdene:

  • Er der arbejdsforhold, som udsætter medarbejderen for en særlig risiko?
  • Bliver der brugt hjælpemidler som maskinel eller farlige stoffer og materialer?
  • Er der tunge løft eller glatte gulve?
  • Kræver opgaven brug af værnemidler?
  • Arbejder medarbejderen alene?

 

Vær opmærksom på, at oplæring og instruktion ikke kun retter sig mod nye medarbejdere. Erfarne medarbejdere, som måske har været på arbejdspladsen i mange år, har behov for oplæring eller instruktion, når de får nye opgaver, eller arbejdsforholdene ændrer sig.

 

 

Særlig risikofyldt arbejde

 

Arbejdsgiver har en skærpet forpligtelse til at sørge for oplæring og instruktion, når arbejdet rummer en særlig risiko for den ansatte. Det gælder bl.a. følgende:

 

Håndtering af tunge ting
I skal sørge for at instruere i brug af tekniske hjælpemidler som lifte, vogne eller hvad der nu måtte være relevant, og hvor det ikke er nødvendigt med tekniske hjælpemidler, i god løfteteknik. OBS: Det er vigtigt, at medarbejderne har adgang til information om, hvor meget de ting, de skal håndtere, vejer.

 

Brug af personlige værnemidler
Medarbejderne skal lære at bruge de personlige værnemidler, der hører til arbejdsopgaven, rigtigt. De er altså ikke nok, at de ved, hvordan man skal gøre. De skal også kunne gøres det i praksis. I skal også sørge for at gøre det klart for medarbejderne, hvilke farer de bliver udsat for, hvis de ikke følger instruktionen.

 

Maskiner og tekniske hjælpemidler
I skal altid instruere medarbejderne, når de har med maskiner og tekniske hjælpemidler at gøre. Det gælder ikke kun, når de selv skal betjene dem, men også hvis de skal gøre dem rent, vedligeholde dem eller på anden måde håndtere dem. Typisk vil instruktionen handle om: 

  • Anvendelse.
  • Igangsættelse og standsning.
  • Sikkerhedsforanstaltninger.
  • Rengøring, reparation og vedligeholdelse.

 

Maskiner og tekniske hjælpemidler som kræver særlig oplæring/uddannelse
Vær opmærksom på, at nogle maskiner og tekniske hjælpemidler kræver, at medarbejderne får en særlig oplæring, måske ligefrem et certifikat. Det gælder bl.a. ved:

  • Motorsave, brændekløvere, osv.
  • Visse elevatorer, kraner og lifte.
  • Opsætning af stiladser og scener.
  • Rengøring af farligt maskinel.
  • Traktorer og trucks.

 

Stoffer og materialer
I skal altid instruere medarbejderne, når de har med stoffer og materialer at gøre, som er faremærkede eller kan udgøre en sundhedsrisiko. Typisk vil instruktionen handle om: 

  • Oplysning om sundhedsrisiko.
  • Anvendelse.
  • Sikker håndtering og opbevaring.
  • Træning i brug af personlige værnemidler.
  • Udlevering og gennemgang af arbejdspladsbrugsanvisning.

 

Vær i den forbindelse opmærksom på følgende:

  • Arbejdspladsbrugsanvisninger: I skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for de stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen.
  • Særlig oplæring: Nogle stoffer og materialer kræver særlig oplæring, evt. en certificeret uddannelse.
  • Certificeret instruktion: Instruktion i brug af stoffer og materiale, der anses for kræftfremkaldende, kræver, at instruktøren har en særlig arbejdsmiljøuddannelse. Det gælder bl.a. asbest og epoxy.

 

Kloakarbejde
Ved kloakarbejde er der skærpede krav til sikkerheden. Arbejdslederen skal have et solidt kendskab til ulykkes- og sundhedsfarerne ved kloakarbejde og være oplært i at afværge farlige situationer. Det gælder naturligvis også andre erhvervsgrupper, når de er i kontakt med kloakvand, f.eks. i forbindelse med rengøring efter oversvømmelser. 

 

Skriftlig information: Ved kloakarbejde skal de enkelte medarbejdere have skriftlig information om de risici, der er forbundet ved deres arbejdet.

 

Vaccination: Husk, at kloakarbejde kræver særlige vaccinationer.

 

 

Unge under 18 år

 

Der gælder særlige regler for oplæring og instruktion af unge medarbejdere, dvs. medarbejdere i alderen 13-14 år og 15-18 år. De vigtigste er:

 

Generelt:

  • Børn under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.
  • 13-14-årige må udelukkende udføre lettere manuelt arbejde. Læs her hvilket arbejde.
  • Unge, der er fyldt 15 år og ikke længere går i skole, må udføre alle former for arbejde, som ikke er farligt.
  • Der gælder særlige arbejdstidsregler for unge i den skolepligtige alder.

 

Med henblik på instruktion

  • Unge skal have en oplæring og instruktion, der tager særligt højde for deres alder, køn og fysik.
  • Unge må ikke udføre risikofyldt arbejde, herunder betjene maskiner, med mindre det sker som en del af en godkendt uddannelse (typisk en læreplads).
  • Unge må ikke udføre alenearbejde og skal være under forsvarligt tilsyn på arbejde.
  • Unge må ikke arbejde, hvor der udskænkes alkohol.
  • Unge må som udgangspunkt ikke løfte byrder på over 12 kg.
  • Unge med læreplads skal følge en uddannelsesplan, der godkendes af uddannelsesstedet, og have en fast uddannelsesansvarlig på lærestedet.

 

Læs mere her på: ungmedjob.dk

 

 

Medarbejdere udefra

 

Det er som udgangspunkt altid arbejdsgiver, der har det fulde ansvar for oplæring og instruktion. Der er dog nogle grænsetilfælde, fx når ansatte fra en anden virksomhed udfører arbejde for jer, eller når I “lejer” arbejdskraft udefra. 

 

Ansatte udefra

Når ansatte fra andre virksomheder udfører deres arbejde hos jer, skal I sørge for at oplyse dem om de forhold hos jer, der har betydning for deres sikkerhed og sundhed, og give dem den instruktion, der i den forbindelse er nødvendig. Det kan fx være brug af personlige værnemidler. Den øvrige oplæring og instruktion skal deres egen arbejdsgiver selv stå for.

 

Lejet arbejdskraft

Der er ikke forskel på ansvaret for lejet arbejdskraft og ansvaret for egne medarbejdere. Det gælder også, når det handler om oplæring og instruktion.

Inden den lejede arbejdskraft begynder hos jer, skal I oplyse det firma, den lejede arbejdskraft kommer fra, om følgende:

  • Arbejdets art, herunder om det rummer en risiko for sikkerhed og sundhed. 
  • Det faglige niveau, herunder om der er brug for særlige kvalifikationer.
  • Særlige krav til de beskæftigedes helbred, herunder om der kræves en helbredsattest.

 

Før systematisk tilsyn

Det er ikke nok, at medarbejderne modtager oplæring og instruktion. Arbejdsgiver skal også sørge for, at instruktionen virker efter hensigten. Det sker ved løbende tilsyn med oplæring og instruktion.
Tilsynet skal bl.a. sikre:

 

  • At arbejdet udføres uden fare for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
  • At instruktionen er tilstrækkelig.
  • At sikkerhedsforanstaltningerne er egnede
  • At fejl og mangler påtales og rettes.

 

Der er ikke nogen regler for, hvor ofte der skal føres tilsyn, men det er en god ide at sætte tilsynet i system og bruge tjeklister, særligt hvis der er flere arbejdsledere, og have en fast rutine for, hvordan tilsynet finder sted, hvor ofte det skal ske, og hvem der står for det.

 

Endelig har det betydning for jeres oplæring og instruktion, at medarbejderne selv tør spørge, hvis de er i tvivl. Det er derfor vigtigt, at I har en kultur på arbejdspladsen, hvor det at søge hjælp hos en leder eller en kollega, ses som noget positivt.

 

Lav en plan for oplæring og instruktion

 

Lav en plan for oplæring og instruktion, når I ansætter en ny medarbejder. Selve det at lave planen vil hjælpe jer med at vurdere, hvilke risici der er i arbejdsmiljøet, og få det hele med. Samtidig kan planen bruges som tjekliste i forbindelse med tilsyn og opfølgning.

 

Planen kan fx bestå af følgende:

 

Arbejdsopgaver:

Notér hvilke opgaver den nyansatte vil blive sat til.

 

Særlige forhold:

Skab overblik over de særlige forhold, opgaven vil blive løst under.

 

Risiko:

Foretag en risikovurdering.

 

Oplæring og instruktion:

Beskriv hvilken oplæring eller instruktion, der er brug for.

 

Ansvarlig:

Udpeg en ansvarlig for oplæringen eller instruktionen.

 

Dato, gennemført:

Notér datoe, når oplæringen/instruktionen er blevet gennemført. Husk, at oplæringen/instruktionen skal være gennemført før arbejdet må påbegyndes.

 

Underskrift, medarbejder:

Få evt. medarbejderen til at underskrive, når oplæringen/instruktionen er gennemført.

 

Dato, tilsyn:

Notér her, når der er blevet ført tilsyn med oplæringen/instruktionen.

 

Bemærkninger:

Notér her, hvis der er noget særligt at bemærke ved tilsynet, som kræver en gentagelse af instruktionen eller lignende.

 

Tema Arbejdspladsbrugsanvisninger

Hvornår er stoffer og materiale så farlige, at I skal lave arbejdspladsbrugsanvisninger til medarbejderne? Og hvad skal de indeholde? Læs mere… 

 

Det kan være svært at se på en flaske rengøringsmidler, en stabel loftsplader eller en tube med lim, i hvilken grad de indeholder farlige stoffer og materialer. Kemiske stoffer kan have mange skjulte egenskaber, der udgør en risiko for medarbejderne. De kan være lokalirriterende for huden, udvikle ætsende dampe, virke kræftfremkaldende eller giftige, hvis de håndteres forkert.

 

Produkter, der indeholder kemiske stoffer og materialer, kommer som udgangspunkt altid med en brugsanvisning eller et sikkerhedsdatablad fra leverandøren. Sådan en brugsanvisning fortæller imidlertid ikke noget om, hvordan produktet skal anvendes i jeres virksomhed, hvem der må bruge det, og hvordan I håndterer sikkerheden omkring det. Arbejdsmiljøloven kræver derfor, at I altid laver jeres egen brugsanvisning for farlige stoffer og materialer, en såkaldt“arbejdspladsbrugsanvisning”.

 

Arbejdspladsbrugsanvisningen er vigtig for jeres medarbejderes sikkerhed og sundhed. I udarbejdelsen af jeres arbejdspladsbrugsanvisninger danner I jer et overblik over, hvad der skal til, for at stoffer og materialer kan anvendes sikkert hos jer. Arbejdspladsbrugsanvisningerne fungerer samtidig som et centralt element i oplæring og instruktion, som sikrer, at medarbejderne forstår, hvad det er for stoffer, de har med at gøre, og hvordan de skal beskytte sig selv.

 

Alligevel er der mange virksomheder, som ikke får lavet arbejdspladsbrugs- anvininger. Nogle er slet ikke klar over, at de skal lave dem, andre ved ikke, at de anvender stoffer og materialer, som udgør en risiko på virksomheden. Derfor har vi lavet denne temaside.

 

Kilder: “Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer”, At-vejledning, stoffer og materialer - C.0.11

 

Hvornår skal der laves arbejdspladsbrugsansvisninger?

 

I skal som udgangspunkt altid lave en arbejdspladsbrugsanvisning, når I anvender et produkt, der indeholder stoffer, som er farlige for sundheden eller miljøet. Det gælder bl.a:

 

  1. Produkter, der er faremærkede.
  2. Produkter, der indeholder 1% eller mere af et farligt stof (0,2% hvis der er tale om gas), som Arbejdstilsynet har klassificeret som farligt for sundheden (dvs. har en grænseværdi).
  3. Produkter, der indeholder 1% eller mere af et farligt stof (0,2% hvis der er tale om gas), som Miljøministeriet har klassificeret som farligt for sundheden eller miljøet.

 

Det kan fx dreje sig om rengøringsmidler, blegemidler, permanentvæske, hårfarve, opløsningsmidler eller maling.

 

Undtagelser fra reglen
Det spiller selvfølgelig ind, i hvilket omfang I bruger de farlige stoffer. Har I en tube lim liggende i en skuffe, som I en sjældent gang benytter, behøver I ikke at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, men kan nøjes med at følge den brugsanvisning, der fulgte med produktet. Det gælder dog kun, hvis
brugen af det pågældende produkt er så begrænset, at det svarer til, hvad man ville bruge i et privat hjem.

 

Hvem skal gøre hvad?
Det er arbejdsgivers ansvar, at der bliver udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelsen skal ske i samarbejde med ledelse og medarbejdere, i virksomheder med 10 ansatte eller derover gennem virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen skal også være med til at vurdere, om I selv kan lave arbejdspladsbrugsanvisningerne, eller om I skal have hjælp udefra. Det er en god ide at sørge for, at de der udarbejder arbejdspladsbrugsanvisninger har deltaget i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på to dage.

 

Tilgængelighed
En arbejdspladsbrugsanvisning skal være tilgængelig. Det er ikke nok at have den liggende digitalt, også selvom alle medarbejdere har adgang til den ad elektronisk vej. Den skal være tilgængelig i papirformat. Som udgangspunkt er det god ide, at papirversionen befinder sig der, hvor der er brug for den. Det vil sige sammen med de kemiske stoffer og materialer, eller der hvor de skal anvendes.

 

Hvad skal en arbejdspladsbrugsanvisning indeholde?

En arbejdspladsbrugsanvisning skal indeholde alle de oplysninger, som en medarbejder behøver for at kunne arbejde sikkert med et kemisk produkt.

 

Som udgangspunkt drejer det sig om en række af de oplysninger, der også findes i en almindelig leverandørbrugsanvisning: Produktet navn, hvilke stoffer, det indeholder, de fysisk-kemiske egenskaber, hvilken fare det udgør for sundhed og miljø, osv.


Derudover kommer en række oplysninger, som er specifikke for medarbejderens arbejdsplads:
Hvad produktet skal anvendes til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, I vil have, hvilke personlige værnemidler, der skal bruges, hvor de findes henne, osv.

 

Krav til arbejdspladsbrugsanvisning

  • Er målrettet de konkrete arbejdsopgaver
  • Tager højde for de konkrete arbejdsforhold
  • Er tilpasset medarbejdernes sprog og
  • forudsætninger

 

Endelig skal arbejdspladsbrugsanvisningen være tilpasset den enkelte medarbejderes sprog og forudsætninger. Har I en multietnisk arbejdsplads, kan det betyder, at I skal oversætte arbejdspladsbrugsanvisningerne til alle de relevante sprog.

 

Der er en række ting, som skal være med i en arbejdspladsbrugsanvisning, men ellers er der ingen
formelle krav. Det er derfor muligt at lave en arbdejspladsbrugsanvisning på flere måder.

 

Den enkle løsning
Meget af det, der skal med i arbejdspladsbrugsanvisningen, står allerede i sikkerhedsdatabladet eller brugsanvisningen fra leverandørens. I kan vælge at skrive oplysningerne ind i arbejdspladsbrugsanvisningen, men det er også i orden, at I skriver arbejdspladsbrugsanvisningen som et tillæg til sikkerhedsdatabladet og blot hæfter dem sammen.

 

Layout og udformning
Det er vigtigt, at arbejdspladsbrugsanvisningerne er lige ved hånden, og at de er nemme at overskue og forstå. Det kan derfor være en god idé at tænke over udformningen. Måske skal de lamineres, så de kan tåle at blive våde, og indeholde instruktive billeder af værnemidler og korrekt brug.

 

Disse punkter skal med
Oversigten nedenfor rummer alle de oplysninger, som skal med i arbejdspladsbrugsanvisning. De punkter, hvor det er muligt at henvise til sikkerhedsdatabladet, er markeret med blåt. De øvrige punkter skal alle udfyldes.

 

PRODUKT

Navn:
Producent:
Evt. PR-nr:

 

ANVENDELSE
Anvendes til:
Uddannelseskrav:
Må ikke anvendes til:

 

ULYKKE, BRAND, UHELD
Vagttelefon:
Førstehjælp:
Brandbekæmpelse.
Uheld og spild/udslip:

 

SIKKERHED
Opbevaring:
Bortskaffelse:
Transport:
Forholdsregler (ventilation, ryge- og spiseforbud, andet):
Personlige værnemidler (typer, placering):
 

EGENSKABER OG FARLIGHED
Indholdstoffer:
Fysisk-kemiske egenskaber:
Fareidentifikation:
Stabilitet og reaktivitet, egenskaber ved opvarmning og brand:
Sundhedsfarlige egenskaber:

Miljøoplysninger:
Eventuel kræftrisiko:

 

Udarbedjet af:
Dato:
Underskrift:

Download skabelon

Skabelon til arbejdspladsbrugsanvisning

Hent som PDF

Hent som Word-doc

Tema Lovpligtigt eftersyn og vedligehold

Hvordan sætter I jeres eftersyn og vedligehold af tekniske hjælpemidler i system, så I lever op til loven, og det bliver nemt at have med at gøre? Læs mere 

 

Det er de færreste, som tør sætte sig op i en flyvemaskine, der ikke bliver efterset og vedligeholdt. Med god grund. Ting der bruges, bliver slidt og kan gå i stykker. Det gælder også de hjælpemidler, vi til daglig bruger på arbejde: Stiger, lifte, faldsikring, rengøringsmaskiner, elevatorer, stilladser, hejseværk, ventilation, transportmidler, osv. Alligevel sker der hvert år mange ulykker på danske arbejdspladser på grund af defekte hjælpemidler, indimellem også dødsulykker. Disse ulykker kan i vid udstrækning forhindres ved at overholde reglerne og sætte virksomhedens lovpligtige eftersyn og vedligehold i system. 

 

Det handler denne temaside om.

 

Hvad skal efterses, hvor ofte?

 

Arbejdsgiver har ansvaret for, at tekniske hjælpemidler kan anvendes uden fare for medarbejderne. Det kræver ikke blot, at medarbejderne bliver instrueret i at bruge hjælpemidlerne rigtigt, men også, at hjælpemidlerne er i forsvarlig stand. 

 

12-måneders eftersyn

Arbejdsgiver skal derfor sørge for, at tekniske hjælpemidler minimum hver 12. måned kommer til eftersyn hos en sagkyndig. Det gælder bl.a. hejseredskaber, løfteredskaber, trykbeholdere, køleanlæg, stiger, stilladser, porte, elektrisk håndværktøj, brandslukkere, gasinstallationer og faldsikringsudstyr. Hvis leverandøren har angivet, at regelmæssigt eftersyn skal ske oftere, følges dette. 


Den sagkyndige vil i mange tilfældige være leverandøren af hjælpemidlet eller en specialuddannet reparatør, men virksomhedens egne medarbejdere kan også forestå eftersynet, hvis de er udlært til det. Ved eftersyn skal eventuelle mangler udbedres, og resultatet skrives ned i en eftersynsrapport og gemmes til dokumentation. 


Løbende eftersyn og vedligehold

Derudover skal arbejdsgiver sørge for, at de tekniske hjælpemidler efterses af medarbejderne selv, inden de tages i brug. Bliver der opdaget mangler og skader, skal hjælpemidlet sendes til eftersyn og vedligehold hos sagkyndig. 

 

Arbejdsgiver skal også sørge for, at hjælpemidlerne løbende bliver vedligeholdt i overensstemmelse med angivelserne fra leverandøren. 

 

Overvej evt. at efteruddanne medarbejdere, så I selv kan varetage større dele af det løbende vedligehold og eftersyn. Det kunne fx gælde månedlige eftersyn af stiger, stilladser og el-materiel. 

 

Hvordan sætte eftersyn og vedligehold i system?

 

Der er flere måder at sætte eftersyn og vedligehold i system på:

 

Overordnet plan for eftersyn og vedligehold 
Som en del af det forebyggende arbejde kan I starte med at udarbejde en overordnet plan for eftersyn og vedligehold for de tekniske hjælpemidler. Det vil hjælpe jer med at sætte det lovpligtige eftersyn og vedligehold i system. Planen skal indeholde en oversigt over alle de tekniske hjælpemidler, som kræver regelmæssigt eftersyn og vedligehold, og kan fx beskrive, hvor ofte hvert enkelt hjælpemiddel skal til 12-måneders eftersyn, hvem der er ansvarlig for at få det gjort, og hvem der er sagkyndig. 

Planen bør laves i samarbejde med medarbejdere og ledere. I virksomheder med 10 medarbejdere eller flere vil dette typisk ske gennem arbejdsmiljøorganisationen. 

 

Tjekliste til løbende eftersyn og vedligehold

Derudover kan I udarbejde tjeklister der beskriver, hvor ofte der skal ske eftersyn og vedligehold, og hvem der skal forestå hvad, og som giver plads til bemærkninger. 

 

Klistermærker på hjælpemidlerne

Endelig kan I supplere med klistermærker, hvor seneste 12-måneders eftersyn noteres direkte på hjælpemidlet. På den måde har hver enkelt medarbejder altid mulighed for hurtigt at tjekke, om hjælpemidlet må tages i brug. 

 

Procedure for mangler og skader

Indfør en fast procedure for, hvad I gør, hvis I opdager mangler eller skader på hjælpemidler. Hvem  afgør fx, om hjælpemidlet stadig kan anvendes eller skal tages ud af drift? 

 

Dokumentation

Rapporterne for 12-måneders eftersynet skal være tilgængelige og evt. følge med hjælpemidlet, hvis det flyttes rundt. Rapporterne skal ligeledes kunne fremvises til Arbejdstilsynet på forlangende, hvis de kommer på besøg.

 

Produceret af Reklamebureauet Rechnitzer